Udfoldelsesfrihed

Herning kommunes overordnede værdier er udfoldelsesfrihed, økonomisk sans, god dømmekraft og professionalisme og disse værdier har vi på Skovlyset forholdt os til.

På Skovlyset betyder udfoldelsesfrihed:

At vi har en ligeværdig dialog.
- Ved at tale pænt og ordentligt til hinanden og respektere vores forskellighed.

At vi udviser en stor grad af fleksibilitet og imødekommenhed samt ”tør gå nye veje”.
- Ved at gribe de chancer vi får i hverdagen til at gøre en forskel for vore beboere.

At vi anerkender nysgerrighed og undring som vigtige elementer i det daglige arbejde.
- Ved at spørge undrende og nysgerrigt ind til handlinger vi ikke forstår.

At vi ser hinandens forskelligheder og initiativer som en ressource.
- Ved at bruge de stærke sider hos hinanden aktivt til at styrke den daglige opgaveløsning.

At vi udviser ansvarlighed i opgaveløsningen.
- Ved at dokumentere vores arbejde i skrift og i gode løsningsmodeller i det daglige arbejde.

At vi skaber rammer og struktur i det daglige arbejde, så vi kan tilgodese individuelle hensyn. - Ved at bakke op om de initiativer der igangsættes og dokumentere hvis vi enkelte gange er nødt til at handle uden for rammerne. 

Tryk på billedet i højre side for at se den i større format.