Barselsvikariat på Skovlyset. Læs mere her!

01.09.2010
Barselsvikariat på Skovlyset.

Det socialpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud ”Skovlyset” søger barselvikar for perioden 1. oktober 2010 til 30. august 2011, med gennemsnitlig 30 timer pr. uge i dag- og aftenvagt, med weekendvagt hv. 2. weekend. Der kan forekomme enkelte nattevagter.

Arbejdsopgaverne vil fortrinsvis findes i hverdagslivet – i de selvstændige lejligheder sammen med borgere.
Vi har en recovery-orienteret tilgang på Skovlyset, det betyder at vi sætter fokus på livskvalitet og integration for den enkelte borger. Relationen mellem borger og medarbejder er det bærende element i arbejdet med borgers individuelle rehabiliteringsproces.

Vi tilbyder
• En arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• Nye, flotte og funktionelle fysiske rammer
• Gode kollegaer, der står klar til at hjælpe dig godt i gang
• Socialpsykiatriske arbejdsopgaver, der er spændende, udfordrende og hvor du får lov til at udvikle og bruge din viden

Vore forventninger til dig er
• At du er uddannet social- og sundhedsassistent
• At du er stabil, udadvendt og opgaveorienteret
• At du er selvstændig og god til at få og være i samspil/samarbejde med andre
• At du er god til at skabe og udvikle gode relationer med andre mennesker
• At du kan lide og er engageret i arbejdet med personer med en sindslidelse
• At du kan reflektere over egen praksis, er i dialog og kan dele viden med andre

Tiltrædelse: 1. oktober 2010
Løn: efter gældende overenskomst
For flere oplysninger om Skovlyset, se vores hjemmeside: www.skovlyset-herning.dk

Ansøgningsfristen er: 16. september 2010

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Dorte Påskesen tlf. 97148020, eller souschef Else Gro Nygaard 97148022.